Renovering

PhotoGrid_1385495666940

 

Så er vi endelig ved at være helt færdige med renoveringen af vores nye skønne hjem. Der mangler lidt gulvpaneler i køkkenet og maling i diverse små kroge, men i det store hele er vi (endelig!) færdige. Det har taget 3,5 måned, og det har været benhårdt! Jeg har heldigvis haft mulighed for at låse håndværkere ind og koordinere diverse aftaler i løbet af dagen, fordi jeg skriver speciale. Men hvordan i alverden klarer folk det ellers? Pyha! 

 

Om at bo småt

hornemansgade

Her er et lille smugkig i vores 1-værelses lejlighed, som vi snart flytter fra. Som I kan se, er der ikke meget plads. Vi glæder helt ubeskriveligt til at få både et soveværelse, kontor, en stue, et køkken, en gang og en stor splinterny altan. Yay! Dog er der både gode og dårlige ting, ved at bo på lidt plads. Hvem ved, måske kommer vi til at savne det?

Det bedste ved at bo i en 1-værelses er:

  • Den er så billig, og det er virkelig en stor fordel, når man er studerende.
  • Man bor så tæt sammen, så man hurtigt savner hinanden, fordi man er vandt til at der hele tiden er nogen omkring én. Når vi har lånt et stort sommerhus, tager vi ofte os selv i alligevel at være i samme rum hele tiden. Skørt. 
  • Man bliver virkelig god til at sortere og smide ud.

Det værste ved at bo i en 1-værelses er:

  • Man har aldrig mulighed for at være alene – kun hvis man altså kan lide at tilbringe en hel del tid på badeværelset.
  • Der er konstant rodet, fordi der ikke er plads til ens ting.
  • Alle gæster bruger ens seng som sofa. For mig er sengen noget privat, og jeg har aldrig rigtig vænnet mig til, at alle hele tiden sidder i den.