Renovering

PhotoGrid_1385495666940

 

Så er vi endelig ved at være helt færdige med renoveringen af vores nye skønne hjem. Der mangler lidt gulvpaneler i køkkenet og maling i diverse små kroge, men i det store hele er vi (endelig!) færdige. Det har taget 3,5 måned, og det har været benhårdt! Jeg har heldigvis haft mulighed for at låse håndværkere ind og koordinere diverse aftaler i løbet af dagen, fordi jeg skriver speciale. Men hvordan i alverden klarer folk det ellers? Pyha! 

 

Our first sofa

Sofa

Til venstre og billedet nederst i midten: Pinterest.com, øverst i midten: voga.com, til højre: egne billeder.

Så skete det endelig! Vi fik vores første sofa. Da vi har boet i en 1-værelses alt for længe, har vi ikke haft plads til en sofa før nu, hvor vi endelig får mere plads i vores nye hjem. Så vi var selvfølgelig ikke længe om at beslutte, at en sofa skulle være vores første møbelkøb.

Vi valgte en sofa fra voga.com. Voga.com er en engelsk virksomhed, som sælger møbler, der er kopier af designermøbler, men selvfølgelig til en meget lavere pris og samtidig i en overraskende god kvalitet. Vores sofa skulle være en kopi af en Florence Knoll sofa. Men da hverken jeg eller min kæreste kendte til hende Florence Knoll eller hendes sofa, var vi egentlig ligeglade. Vi faldt bare for voga.com’s version, lige da vi så den, og vi besluttede at købe den, da det var den første sofa vi begge kunne lide. Ca. 2 måneder senere fik vi sofaen leveret, og vi elsker den. Den er helt perfekt. Syningerne er så flotte, cashmere/uld stoffet er rigtig lækkert, og farven er også, som vi håbede på. 
Og synes jeg så, at det er okay, at købe kopimøbler? I princippet synes jeg, at det er okay, hvis det er lovligt. Og det er det stadig. Så må det være op til den enkeltes smag, om han eller hun ønsker kopier frem for den ægte vare. Jeg ville selvfølgelig helst have købt Florence Knolls egen sofaskønhed, men da jeg ikke har ca. 10.000 £, var det desværre ikke en mulighed. Og da jeg ikke engang kendte til hende, og faldt for voga.coms version, så synes jeg nu, at det er okay. Hvad tænker I derude? 

Kh Marie-Louise

Hilfling Design // Lyngby

lyngby blå

Source: Pinterest.com

lyngby

1: Lyngby vasen 25 cm, 2: Lyngby vasen 20 cm mat gråsort, 3: Lyngby skålen 14 cm, 4: Lyngby skålen 8,5 cm 

Hilfling Design har netop langeret en lillesøster til Lyngby vasen – nemlig Lyngby skålen. Indtil nu fås den kun i hvid og i tre forskellige størrelser, men mon ikke den snart dukker op i mat gråsort og mat grøn lige som vaserne?

Papirklips, tape og post-it’s vil helt sikkert pludselig ta’ sig meget mere elegante ud, hvis de fik lov at ligge i den klassiske og stilfulde nye skål på skrivebordet – eller hvad med at servere snacks for gæsterne i den nye klassiker? Jeg er fan!

Ferm Living // lagersalg

lagersalg_fermfermliving

Ferm Living, Beck Söndergaard, Hoffmann

Så er der en god nyhed til alle Ferm Living fans… og dem er der jo ganske mange af. 

Kig forbi, når Ferm Living holder lagersalg 14.-16. oktober i Store Kannikestræde 19, 2. sal. Der er op til 70% rabat på udgåede varer, kollektionsprøver og 2. sortering. Også Hoffmann Copenhagen og Beck Söndergaard sælger ud af nedsatte varer, så der er altså rig mulighed for at gøre et godt kup eller finde årets julegaver. 

Tippet er hermed givet videre! 

Color touch

maldinemøbler1

Source: Pinterest.com

Her er et lille simpelt tip til, hvordan du nemt kan få et farvepift ind i dit hjem: Mal dine møbler – gamle som nye. 

Selv har jeg et hvidt og pistaciefarvet klædeskab og et turkist natbordsskab. Jeg har købt møblerne på et loppemarked og i en antikbutik, hvorefter jeg gik i krig med malerpenslen. Begge møbler fik et helt nyt liv og giver så meget personlighed til vores hjem. Når vi flytter, har jeg planer om, at de to skabe skal have en ny omgang maling, så de passer til den nye lejlighed, som får en lidt anden stil og stemning end vores nuværende hjem. Hvis du ikke er vandt til at svinge malerpenslen, så spørg endelig om hjælp i dit byggemarked. De plejer at være super hjælpsomme. Jeg havde en tyrkis bluse, og ønskede mig nøjagtig samme farve til mit natbord. Så jeg tog blusen med til Silvan og fik dem til at blande en farve, som machede den. Resultatet blev helt perfekt! Når først man er gået igang med at male sine møbler, kan man næsten ikke stoppe igen. Det ene møbel tager det næste. Så pas på – det er vanedannende!